Rammeaftale med Banedanmark

DAV NORDIC har i 2023 vundet sin første store rammeaftale med Banedanmark. I løbet af 2023 og 2024 bliver der leveret 250 perronmaster med indbygget højttalere til 4 stationer.

  • Ydelse: 250 Plan90 master
  • Bygherre: Banedanmark
  • Entreprenør: DAV NORDIC A/S
  • Underentreprenør:
  • Rådgiver:
Projektleder

Michael Pedersen

Salgschef
+45 40 19 21 39

Cylindrisk stålmast med indbygget højttaler

Plan90 hedder masten, som anvendes til annoncering af udgående og indkommende tog samt skiltning af perronnavn. Masten er en cylindrisk stålmast på 3,7 meter med indbygget højttaler. Højttalerenheden monteres af os inde i selve masten, og der laves perforeringer til lyden. Banedanmark står selv for opstilling af masterne, som skal anvendes på Middelfart, Nr. Aaby, Frederikshavn og Vejle station.

Vi har tidligere leveret en lang række trafikforanstaltninger til Banedanmark herunder autoværn, støjskærme og master til andre formål.

I 2023 er det imidlertid første gang, vi skal levere så stor en ordre.​ Orden vil blive leveret i løbet af 2024. 

DAV NORDIC – Danmarks førende leverandør

Vi er Danmarks førende leverandør af master og tilbyder et stort og varieret program af master inden for stål og aluminium. Masterne anvendes til belysning på veje, stadions, parkeringsarealer, perroner og havnearealer samt til skiltning og signallys. Vi har dertil et stort sortiment af arkitekttegnede designmaster, hvor æstetik og forskønnelse er i fokus samt et bredt sortiment af eftergivelige master, som sikrer maksimal trafiksikkerhed.​

Relaterede cases