Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

dk-flag   se-flag

Silkeborg Motorvejen – et svendestykke for Dansk Autoværn A/S

Fra autoværn til arkitektonisk sanseoplevelse

Ulrik Toft Marcussen, som er adm. direktør hos Dansk Autoværn (DAV) udtaler: “Jeg betragter Silkeborg

Motorvejen som vores svendestykke. Vi er blevet udfordret på en tidligere uset sammensætning af

materialer, specielle montagekrav og logistik, der har overgået min vildeste forventning. Samtidig har

det været en kæmpe fornøjelse at være med til at skabe denne smukke motorvej, der samtidig er en

arkitektonisk sanseoplevelse for trafikanterne og for byens borgere.”

Ulrik Toft Marcussen fortsætter: “Vi har leveret og monteret 75 km side- og midterautoværn, 8 km

rækværk, 4 km paddehegn og en sand perlerække af apteringsarbejder, som pryder vejen, og som jeg er

stolt over at vi har gennemført til bygherrens fulde tilfredsstillelse.”

Hovedentreprenør meget tilfreds

Projektchef, Mogens Steen Pedersen fra Aarsleff A/S er meget tilfreds med samarbejdet med Dansk Autoværn: ”Vi har samarbejdet med DAV på autoværnsleverancen, på brorækværker og på faunabroerne, og DAV er som altid utrolig professionelle og kompetente. De har gode projektledere, der styrer projektet professionelt, og de har udvist stor fleksibilitet igennem hele projektet, som er et kæmpe plus på så stort et projekt. Samtidig har de stor faglig viden og har bl.a. på faunabroerne været ophavsmænd til udvikling af helt nye løsninger til de lystætte skærme. Det er en stor tilfredsstillelse for os som hovedentreprenør.”

Lysende kunst på krydsende broer

En af de helt særlige løsninger, der er udviklet til motorvejen er kantinddækninger på de 5

vejbærende broer, der krydser motorvejen. Broerne fremstår i mørke som lysende kunstværker, der hænger ned fra himlen, men det er rent faktisk broer, som kan passeres af beboere og andre, der ønsker at komme fra den ene del af byen til den anden uden at skulle entrere motorvejen. Kantinddækningerne består af aluminiumsplader, som i et computergenereret mønster er perforeret med små huller, der danner et helt unikt mønster, som er særligt for hver enkelt bro. Inddækningerne belyses bagfra med LED lys, og lyset fordeles med reflektionsplader, så det fremstår med samme, flotte belysningsstyrke overalt.

Specialdesignet støjafskærmning

Arkitektfirmaet Preben Skaarup har designet den helt særlige støjskærm som pryder landskabet

over mere end 5,2 km. Støjskærmen er udviklet i flere udgaver: En gennemsigtig og klar, som gør det

muligt for trafikanter at opleve Gudenåen på helt tæt hold ved passage. En mat, grøn støjskærm til

skovmæssige områder, der falder naturligt ind i naturen og en stærk orange, som er del af det særlige

bymæssige udtryk, hvor trafikanter på motorvejen kan følge byens puls igennem støjskærmen og opleve

det særlige orange lys.

Andre fremtidige udsmykningsopgaver

Adm. direktør hos DAV, Ulrik Toft Marcussen fortsætter: “Jeg ser store muligheder for DAV ift. at levere og montere større udsmykningsopgaver i fremtiden. Ja kun fantasien sætter grænser, men jeg tænker steder som havne, storcentre og jernbanestationer. Vi er meget stolte over at have leveret dette enorme projekt. Det betyder meget for os som lokal virksomhed at have flotte referencepunkter lige udenfor døren.” 



Kontakt os i dag

Kontakt os gerne for hjælp eller rådgivning på telefon 86 82 29 00 

eller Kontakt os her

​Firmainformation

Dansk Autoværn A/S

CVR: 34991014

Adresseinformation

Tietgensvej 12 - 8600 Silkeborg

Pilebækvej 5 - 4632 Bjæverskov

Kontaktinformation

Telefon: +45 86 82 29 00

E-mail: info@davas.dk

Følg os på LinkedIn: