Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

dk-flag   se-flag

Ring til os på Tlf. 

86 82 29 00​

Dansk Autoværn A/S får ny adm. direktør



Dansk Autoværn A/S får ny adm. direktør

Den 1. maj 2015 tiltræder Ulrik Toft Marcussen som ny adm. direktør i Dansk Autoværn A/S.


Ulrik Toft Marcussen kommer fra en stilling som Senior Project Manager i Total Wind, hvor han er ansvarlig for 200 medarbejdere i ”Onshore Installation” over hele Europa. Ulrik har tidligere været ansat i 15 år ved Dansk Autoværn og afløser Poul B. Kirkegaard, som faldt bort som følge af alvorlig sygdom i januar 2015.

Tung arv at løfte

Ulrik Toft Marcussen er uddannet EBA – Diploma in Engineering Business Administration – i 2011 og har arbejdet med ledelse i de sidste 15 år. Ulrik var ansat i Dansk Autoværn i perioden 1992 – 2007, hvor han fra 1998 – 2007 var ansvarlig for Sjællandsafdelingen. Ulrik Toft Marcussen udtaler: "Det er en tung arv at skulle løfte efter Poul B. Kirkegaard, men jeg mener, at jeg har gode forudsætninger. Jeg kender markedet, forretningsstrukturen og produktprogrammet godt, og Dansk Autoværn har rigtig gode medarbejdere, som jeg glæder mig til at samarbejde med.”

Samme linie som tidligere

Ulrik Toft Marcussen fortsætter: " Jeg vil fortsætte den linie, der er lagt i Dansk Autoværn, og som man har haft succes med i de seneste år. Mit fokus er det kommercielle, hvor jeg dels vil pleje netværk og være med til at sikre de rigtige samarbejdspartnere og dels sikre, at vores projekter kører effektivt.

Dansk Autoværn er markedsleder i Danmark, og det skal vi fortsætte med at være og være ydmyge i forhold til. Vi skal være nytænkende og understøtte markedet med nye produkter og løsninger i forhold til de ændrede regler, der løbende træder i kraft via det europæiske normsæt.”

Et kompetent ledelsesteam

Dansk Autoværn vil fra 1. maj ledes af et ledelsesteam bestående af økonomidirektør, Stefan Finseth Nielsen og adm. direktør Ulrik Toft Marcussen. Det betyder et fortsat stort fokus på økonomi, medarbejderpleje og kvalitet.

Dansk Autoværn A/S

Dansk Autoværn er leverandør af trafiksikkerhed og er landsdækkende med hovedkontor i Silkeborg. Firmaet er mere end 80 år gammelt og har leveret en lang række trafiksikkerhedsløsninger til de danske veje igennem alle år.

Kontakt:

Konstitueret Direktør, Stefan Finseth Nielsen

Tlf. 8682 2900, mobil: 2048 5523

Mail: sfn@davas.dk



Kontakt os i dag

Kontakt os gerne for hjælp eller rådgivning på telefon 86 82 29 00 

eller Kontakt os her

​Firmainformation

Dansk Autoværn A/S

CVR: 34991014

Adresseinformation

Tietgensvej 12 - 8600 Silkeborg

Pilebækvej 5 - 4632 Bjæverskov

Kontaktinformation

Telefon: +45 86 82 29 00

E-mail: info@davas.dk