Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Trafikmoduler, helleanlæg og trafikchikaner

Kært barn har som bekendt mange navne, så vore moduler omtales ofte som forsætninger, heller, helleanlæg, chikaner og selv kalder vi dem trafikmoduler. Fælles for alle navnene er, at de dækker over præfabrikerede elementer, hvis formål er at dæmpe den kørende trafiks hastighed. DAV NORDIC leverer og monterer de præfabrikerede trafikmoduler, ud fra et bredt standard program eller efter specialmål. 

Modulerne kan stå alene eller sammensættes efter det specifikke behov.

Helleanlæg anvendes blandt andet ved fodgængerovergange uden lyssignal og ved stærkt trafikerede veje, hvor den tværgående trafik skal sikres. Trafikchikaner etableres ved skoler, boligområder samt på lange, lige vejstrækninger, hvor man aktivt ønsker at hastighedsregulere trafikken. Trafikchikaner er fleksible og mindre indgribende i trafikken end bump, og er derfor efterhånden benyttet mange steder.​​

Fordelene ved trafikmoduler fra DAV NORDIC

  • ​Nemme og hurtige at montere
  • ​Minimale trafikgener ved udførslen
  • ​Forstærkninger indarbejdet – mere holdbare
  • ​Ingen ukrudt – bedre miljø og minimal vedligehold
  • ​Flytbare løsninger – fordel ved påføring af nyt slidlag
  • ​Reflekssten - nemme at se i mørke​

Klik på billedet for at forstørre det​

Hvordan er modulerne lavet?

Helleanlæg og trafikchikaner fremstilles af højkvalitets fiberarmeret beton. Modulerne fremstilles i en række forskellige standardstørrelser og udformninger, der tilsammen udgør et fleksibelt byggeklodssystem, der kan løse stort set alle trafiksikringsopgaver. Modulerne leveres som standard i grå beton, men kan også leveres med en overflade af indstøbte chaussésten.

​De grundlæggende forudsætninger for valg, placering og udformning, af for eksempel helleanlæg, fastlægges ved kommuneplanlægningen. Her fastlægges de enkelte vejes rolle som trafik- eller lokalveje, deres rolle i lette trafikanters trafiknet, herunder skoleveje, deres rolle i busnettet samt deres hastighedsklasse. 

Er du nysgerrig på, hvordan modulerne bliver lavet? Kig med i videoen

For at se denne Youtube video skal du acceptere marketing cookies

Administrer samtykke

Montage og reparation​

Trafikmoduler leveres færdigproducerede klar til montage direkte på vejene inklusiv kit til montage samt udfyldningsbolt til indstøbte

Trafikmoduler er robuste og kan tåle gentagne påkørsler af større lastbiler. Det betyder færre reparationer. Den støbte overflade giver minimal grobund for ukrudt, og der spares således også ressourcer på ukrudtsbekæmpelse og ukrudtsmidler til gavn for både økonomi og miljø. 

Flytning er muligt

Trafikmodulerne kan flyttes, hvis der er behov for det. Vi tilbyder et fleksibelt og veluddannet team til at varetage opgaven.​

Trafikmoduler er fartdæmpende foranstaltninger, der ikke generer eller støjbelaster omgivelserne og beboerne nær ved anlægget.

Tilmeld nyhedsbrev​

Hold øje med din spam eller uønsket mail. Sørg gerne for at føje afsender og domæne til "sikre afsendere".